JA T3 Framework

Fast. Flexible. Powerful

Kontakt

Hvordan bruger jeg WAYF?

At logge ind med WAYF

Login med WAYF

  1. Gå ind på webstedet for den informationstjeneste du vil benytte.
  2. Herfra bliver du vist videre til WAYF, hvor du skal angive hvilken institution du kommer fra.
  3. Hvis du ikke er logget ind på din institution, bliver du sendt til dens log-in-side.
  4. Efter du er logget ind, viser WAYF hvilke oplysninger der vil blive sendt til tjenesteudbyderen. Hvis du kan acceptere det, skal du give dit samtykke. Du kan lade WAYF huske samtykket til næste gang.
  5. Hvis informationstjenesten godkender dine oplysninger, får du adgang til tjenesten.

administrationssiden kan du slette og tilføje samtykker til dataoverførsel via WAYF. Siden er personlig og omfatter alene dine egne samtykker.

Hvad er WAYF?

WAYF er forbindelsesled mellem institutioner (med brugerdata og log-in-systemer) og eksterne tjenester. Med WAYF kan man genbruge sit brugernavn og kodeord på sin institution til at få adgang til tjenester som ikke drives af institutionen selv. Det kan være tidsskriftsdatabaser, biblioteksarkiver og lignende. WAYF fungerer også som 'single-sign-on', hvilket betyder, at systemet kan genbruge dine oplysninger – men kun i 8 timer eller indtil du lukker din browser. Detaljer om WAYF-arkitekturen (pdf-format) kan læses her.

Hvilke oplysninger videregiver WAYF til tjenesterne?

WAYF begrænser mængden af oplysninger til det som en tjenesteudbyder skal bruge for at kunne afgøre om du skal have adgang til tjenesten. Hvis udbyderen eksempelvis kun har brug for at vide at du kommer fra en bestemt institution, videregiver WAYF ikke andre oplysninger end navnet på den institution du kommer fra.

Hvilke oplysninger gemmer WAYF om mig?

WAYF gemmer oplysninger om hvilke samtykker til dataudveksling du har bedt om skal huskes fremover. Oplysningerne gemmes i form af såkaldte hash-værdier dannet ud fra dine brugeroplysninger (énvejs, destruktiv kryptering). Det er ikke muligt ud fra oplysningerne i WAYF's database at udlede nogen form for person-identificérbar information.

Hvordan virker WAYF?

WAYF kommunikerer med to typer organisationer: tjenesteudbydere og institutioner. Tjenesteudbyderne (fx et forskningsbibliotek eller en ordbog) stiller en tjeneste til rådighed. Institutionerne stiller information om brugere til rådighed. WAYF sørger for de tekniske protokol-oversættelser der er nødvendige i kommunikationen mellem de to organisationstyper, og sikrer at hver enkelt bruger har samtykket i udlevering af persondata.

WAYF – Where Are You From
Asmussens Allé, bygning 305
2800 Kgs. Lyngby

www.wayf.dk
sekretariat@wayf.dk

line
You are here