JA T3 Framework

Fast. Flexible. Powerful

Kontakt

Tips til brugen af WAYF

Find din institution

WAYF har forbedret funktionen til at finde din institution, når du skal vælge hvor du vil logge ind. Den institution som du senest har brugt, er automatisk valgt. Så ofte kan du nøjes med at taste Enter for at vælge den igen. Ellers kan du se de tre senest valgte institutioner.

Genbrug dit samtykke

Hvis du ofte besøger en bestemt tjeneste, kan du slippe for at skulle sige ja til at WAYF må overføre oplysninger om dig til den.
Bed WAYF om at gemme oplysningen om at du har samtykket. Så bliver du ikke spurgt, næste gang du logger på. Det gør du ved at klikke på 'Ja, jeg accepterer, gem samtykke' under samtykkedialogen.

Slet et samtykke

Hvis du fortryder at du har givet samtykke til at en tjeneste må modtage oplysninger om dig, kan du slette dit samtykke fra administrationssiden. Find tjenesten på listen over dine samtykker og slet samtykket ved at fjerne fluebenet ud fra tjenesten. Hvis du senere prøver at logge ind på tjenesten, vil du på ny blive spurgt om samtykke.

Søg i ordbøger online

De vigtigste online ordbøger kan nås med WAYF

Mangler du ord? Danske eller fremmede? Så er hjælpen lige ved hånden. De væsentligste danske ordbøger er nu tilgængelige via WAYF.

Ordbogen.com tilbyder online adgang til 13 af Politikens ordbøger foruden en række andre ordbøger. Blandt sprogene er engelsk, fransk, tysk, spansk, svensk, portugisisk, italiensk og arabisk.

Derudover byder Ordbogen.com på fagordbøger såsom regnskabsordbøger, biltekniske ordbøger og musikordbogen.

Også Gyldendals Røde Ordbøger er på WAYF. Her finder man blandt andet de store dansk-engelske ordbøger og fagordbøger. På specialområderne er der dansk-engelske ordbøger inden for jura og medicin.

Via et samarbejde med Oxford University Press tilbyder Gyldendal også adgang til flere Oxford-ordbøger.

Både Ordbogen.com og Gyldendals ordbøger er betalingstjenester. Derfor skal din institution tegne abonnement for at kunne bruge dem. Når den har gjort det, kan du med dit almindelige log-in få adgang til dem. Vælg blot 'Log ind med WAYF' fra tjenestens forside eller fra WAYFs hjemmeside med listen over tilsluttede tjenester.

WAYF – Where Are You From
Asmussens Allé, bygning 305
2800 Kgs. Lyngby

www.wayf.dk
sekretariat@wayf.dk

line
You are here