JA T3 Framework

Fast. Flexible. Powerful

Kontakt

JAKOB – WAYFs attribut-collector

JAKOB står for Joined Attribute Knowledge Object Blobs og er en WAYF-tjeneste til indsamling af brugeroplysninger fra decentrale datakilder og levering af oplysningerne i ét samlet svar til tjenesterne.

JAKOB kan veksle én brugeroplysning til en anden eller sammenstykke oplysninger fra flere uafhængige datakilder. Både parallelle forespørgsler og forespørgsler med serielle afhængigheder understøttes.

JAKOB er udviklet på baggrund af use cases hvor nødvendige oplysninger er placeret i forskellige organisatoriske domæner.

wayf attribut collector - jakob

Aktiveringen af JAKOB sker på baggrund af regler i WAYF som er baseret på kombinationer af givne tjenester og institutioner. Hver regel tilføjes separat (opt-in).

Fordele ved brug af JAKOB

  • Muliggør indsamling fra decentrale datakilder i én og samme log-in-session
  • Muliggør genbrug af eksisterende brugeroplysninger
  • Protokol-uafhængighed i forhold til tilsluttede datakilder
  • Backchannel-aggregering er uafhængig af browser-redirects
  • Brugeren spørges om samtykke til dataudvekslingen i én og samme dialogboks.

Hvem kan benytte JAKOB?

Tjenester som har lov til at aftage oplysningerne i de tilsluttede datakilder, kan benytte JAKOB.

Der skal i visse tilfælde indgås aftale mellem tjenesteejeren og ejeren af datakilden om brug af datakilden via JAKOB. Skriftlig anmodning om brug af JAKOB skal sendes til WAYF. Anmodningen sendes af ejeren af datakilden hver gang en tjeneste ønsker at benytte data som hentes fra datakilder via JAKOB.

Teknik

Datakilderne som tilsluttes JAKOB, behøver ikke at understøtte SAML2, men kan benytte et hvilket som helst API.

Findes der ikke en passende connector i forvejen, udvikles en ny som svarer til datakildens API. Dette gøres for at man kan undgå besværlige tilpasninger af datakildens API. Det er datakildeejerens ansvar at levere connectoren – men kontakt gerne WAYF i den forbindelse.

Trin for tilslutning af datakilde til JAKOB

  • Aftale om tilslutning af datakilde til WAYF, herunder vilkår for brug af datakilden; se kontrakter
  • API til datakilden beskrives
  • Connector installeres i JAKOB (evt. udvikling af ny connector); kontakt WAYF-sekretariatet
  • Definering af regler i WAYF's administrationssystem (gøres af WAYF)
  • Normal testprocedure følges derefter (test, QA, produktion); se tilslutningsprocedure.

Nærmere tekniske beskrivelser af bl.a. connector til JAKOB er tilgængelige på projektets Google Code-side.

Kontakt os gerne for at høre mere eller ved ønske om at gøre brug af JAKOB.

WAYF – Where Are You From
Asmussens Allé, bygning 305
2800 Kgs. Lyngby

www.wayf.dk
sekretariat@wayf.dk

line
You are here