JA T3 Framework

Fast. Flexible. Powerful

Kontakt

Teknisk tilslutning af institution

Selvbetjening i JANUS (Joint Administration Net-based User Self-service)

WAYF har lavet en selvbetjeningsportal (JANUS) hvor man kan koble sin institution på WAYFs testmiljø. JANUS User Guide for Institutions (IdP) fås her, i pdf-format. Når forbindelsen er oprettet, og informationen glider rigtigt igennem WAYFs testmiljø, kan man bede om at få institutionen med i WAYFs quality assurance-miljø (QA) – hvor det hele bliver testet én gang til inden man i portalen rekvirerer institutionsopkoblingen sat i produktion.

Diagrammet herunder anskueliggør en institutionsopkoblings vej igennem veldefinerede tilstande i udviklingsforløbet:

At sætte en forbindelse i JANUS ned fra produktion til QA betyder ikke at den så ikke længere er i produktion, for det vil den blive ved med at være.

Men man kan i JANUS ændre på tilstanden igen og sætte forbindelsen ned i TEST for at omkonfigurere til en ny version af den allerede kørende version.

Går man tilbage til TEST vil eksisterende version forsat være i produktion, dvs. at:

  • én gang i produktion – altid i produktion;
  • kørende version kan omkonfigureres til ny version ved at blive sat ned i TEST, derefter i QA og til sidst i Prod.

WAYF's testtjeneste skal bestås

Når metadata for institutionsopkoblingen er på plads, skal man benytte WAYFs testtjeneste til at se hvilke data der kommer igennem. Her er det vigtigt at sikrer sig at alle MUST attrributter leveres til WAYF og med den rigtige syntaks. Er det ikke tilfældet vil værdien af en given attribut blive kasseret og institutionen vil da ikke kunne opfylde tilslutningskravene. 

WAYF vil på et senere tidspunkt give adgang til en selvbetjeningsside hvor institutionen kan se hvilke tjenester den har indgået aftaler med om udveksling af brugeroplysninger.

Attributter og semantik for WAYF

  • Attributter er de oplysninger (datafelter) om brugeren som kan udveksles via WAYF.
  • Semantikken af attributterne er betydningen af indholdet.

Der er tre klasser af WAYF-attributter:

  • MUST – Attributter som institutionerne SKAL levere til WAYF hver gang en bruger logger ind;
  • MAY – Attributter som institutionerne KAN levere når en bruger er logget ind;
  • WAYF – Attribut som udfyldes eller beregnes af WAYF.

Se WAYFs attributliste.

Se WAYFs ændringsprocedure og versioneringspolitik.

Se videoen Attributter er datafelter.

Metadata

Hvis man er en identitetsudbyder (IdP) og skal bruge WAYFs metadata, skal man hente dem via linket herunder. I denne sammenhæng agerer WAYF tjenesteudbyder.

WAYF metadata må alene bruges til at forbinde til WAYF. Enhver anden brug af metadata skal godkendes af WAYF-sekretariatet. WAYFs metadata bruges på eget ansvar.

How-tos og andre tips

Her har vi samlet en række guides, tips og tricks som kan gøre det nemmere at implementere en forbindelse til WAYF.

Certifikater

Herunder ses en samling links til dokumenter der kan være til hjælp i arbejdet med certifikater til WAYF-forbindelser.

Tidspolitik

Læs WAYFs tidspolitik.

WAYF – Where Are You From
Asmussens Allé, bygning 305
2800 Kgs. Lyngby

www.wayf.dk
sekretariat@wayf.dk

line
You are here