JA T3 Framework

Fast. Flexible. Powerful

Kontakt

Nyheder 2016

Nye institutioner på WAYF i Q4 af 2016

WAYF har i løbet af fjerde kvartal 2016 optaget tre nye institutioner i føderationen:

Brugere herfra har derfor nu mulighed for at tilgå WAYF-tilsluttede webtjenester direkte med deres institutions-login.

WAYF er flyttet til Lyngby

Sidst i september 2016 flyttede WAYF-sekretariat fra IT-Universitetet i København til Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Her sidder WAYF-gruppen nu sammen med personalet bag de fleste andre DeIC -tjenester, i Bygning 305 på DTU.

WAYF holder erfamøde på RUC 6/10-2016

WAYF holder erfamøde på Roskilde Universitet (RUC) torsdag den 6. oktober kl. 10-16.

Alle interesserede med tilknytning til tjenester og/eller institutioner er velkomne.

Dagsordenen udvikles her.

Vel mødt!

WAYFs nye metadata lanceret i dag

WAYF har i dag idriftsat sine nye metadata og offentliggjort dem på https://metadata.wayf.dk/wayf-metadata.xml så tilsluttede tjenester og institutioner kan hente dem. Følg nyhederne om WAYFs metadataskift i maj 2016 på her (som RSS her).

Metadataskift udskydes

WAYF udskyder offentliggørelsen og idriftsættelsen af nye metadata, som ellers skulle være sket i dag. Vi forventer i stedet at være klar onsdag den 11. maj. Alle WAYF tjenesteudbydere og institutioner vil få mail så snart de nye WAYF-metadata er parat.

Nyheder om WAYFs metadataskift i maj 2016 kan følges her, også som RSS.

WAYF skifter metadata i maj 2016

WAYF skifter metadata i perioden 9.-30. maj 2016. Tilsluttede tjenester og institutioner skal indarbejde WAYFs nye metadata i deres setup i denne periode for fortsat at kunne fungere med WAYF efter periodens udløb. Alle relevante oplysninger meddeles her.

WAYF holder erfamøde på KU 31/5-2016

WAYF holder erfamøde på Københavns Universitet tirsdag den 31. maj kl. 10-16. Det sker som opfølgning på WAYFs succesrige erfamøde på Syddansk Universitet i november.

Alle interesserede med tilknytning til tjenester og/eller institutioner er velkomne.

Dagsordenen udvikles her.

Vel mødt!

KU skifter eduPersonPrincipalName 1. marts kl. 10

Den 1. marts 2016 kl. 10 får samtlige brugere fra Københavns Universitet (KU) nye værdier af eduPersonPrincipalName ("ePPN") og eduPersonTargetedID ("ePTID").

Webtjenester som identificerer sine brugere med ePPN eller ePTID fra WAYF, vil derfor ikke umiddelbart kunne genkende brugere fra KU efter dette tidspunkt.

Hvis det er forretningskritisk for tjenesteudbyderen at kunne genkende eksisterende KU-brugere på grundlag af ePPN, så kan WAYF i samarbejde med KU tilbyde at veksle tjenestens kendte KU-ePPN'er til de tilsvarende nye. Interesserede tjenesteudbydere skal kontakte Mikkel Hald i WAYF-sekretariatet for at aftale nærmere.

Det er desværre ikke muligt tilsvarende at få vekslet eksisterende ePTID-værdier fra KU til nye.

Berørte tjenesteudbydere kan kontakte Mikkel Hald i WAYF-sekretariatet hvis de har spørgsmål i forbindelse med KU's skifte af ePPN- og ePTID-værdier.

WAYF – Where Are You From
Asmussens Allé, bygning 305
2800 Kgs. Lyngby

www.wayf.dk
sekretariat@wayf.dk

line
You are here