Af Mikkel Hald, 07/10/25
Det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine (NEJM) er i sin onlineudgave nu tilgængeligt i WAYF, gennem eduGAIN-samarbejdet. NEJM er et af verdens førende medicinske tidsskrifter og giver adgang til banebrydende forskning, kliniske studier og ny viden inden for sundhedsvidenskab.
Danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner som er tilsluttet WAYF og har licens til NEJM, har derfor nu mulighed for at lade deres studerende og ansatte tilgå NEJM med deres vante institutionslogin – uden at hver institution skal gennemføre nogen teknisk integration eller risikovurdere tjenestens behandling af loginoplysninger. Hver institution med licens til NEJM skal med WAYF heller ikke bruge ressourcer på at vedligeholde nogen særskilt forbindelse til tidsskriftet – og alligevel opnår institutionens studerende og ansatte single sign-on i browseren med alle webtjenester de tilgår via institutionens loginsystem.
Den enkle mulighed her for at tilgå NEJM er blevet til igennem det internationale loginsamarbejde eduGAIN — hvor WAYF har åbnet for at brugere med konti ved WAYFs institutioner kan tilgå NEJM i vores britiske søsterføderation, UK Access Management Federation.
Region Midtjylland er den første institution til at udnytte muligheden for indsatsløs adgang til NEJM. Institutioner som ønsker at gøre brug af muligheden, skal blot henvende sig til deres kontakt hos NEJM og meddele det (at de ønsker adgang til deres NEJM-licens gennem eduGAIN). Mere skal der i princippet ikke til; men man er om velkommen til at inddrage WAYF-sekretariatet for assistance.