På my.wayf.dk kan du se og redigere personlige indstillinger for din brug af WAYF.
Du kan se hvilke tjenester du i den pågældende browser tidligere har tilgået fra hvilke institutioner. Der vises et antal linjer af formen tjenestenavn / institutionsnavn — svarende til at du på et eller andet tidspunkt har været logget ind på tjeneste med en brugerkonto fra institution. Du kan slette sådan en linje ved at trykke på et orange kryds foran linjen — med følgende virkninger:
Du kan slette forvalg af institution
Muligvis har du på et tidspunkt sagt ja til at WAYF altid skulle sende dig hen til loginsiden for en bestemt institution hver gang du ville logge ind på en bestemt tjeneste — i stedet for at lade dig vælge institutionen på en liste hver gang du ville logge ind på den pågældende tjeneste. Hvis du vil vælge en anden institution fra listen næste gang du forsøger at logge ind på tjenesten, kan du opnå dét ved forinden på my.wayf.dk at slette linjen med tjenestens navn.
Du kan få vist oplysningssiden igen
Første gang du tilgik en bestemt tjeneste fra en bestemt institution, viste WAYF dig muligvis en side med oplysninger om hvilke persondata om dig tjenesten fik udleveret fra institutionen ved dit loginforsøg. Hvis du vil se oplysningssiden igen næste gang du forsøger at logge ind på tjenesten fra institutionen, kan du opnå dét ved forinden på my.wayf.dk at slette linjen med tjenestens navn.