WAYF undersøger digitale tegnebøger i nordisk samarbejde

WAYF tager nu et nyt skridt ind i wallet-verdenen. Efter allerede at have gjort sine første erfaringer med digitale tegne­bøger i det danske dewa-pilotprojekt går identitets­føderationen nu ind i et bredere nordisk samarbejde om at udforske og udvikle under­støttelse for wallets og verifiable credentials inden for forskning og videre­gående uddannelse.

Samarbejdet foregår mellem de nordiske NREN'er – de nationale forsknings- og uddannelses­net – og skal både afdække konkrete anvendelser og føre til praktisk teknisk udvikling. Som det ses på projekt­sitet, er målene blandt andet at give NREN'erne en bedre forståelse af hvordan wallets fungerer, vurdere brugen i forskning og uddannelse, undersøge samspillet med statslige wallets og se nærmere på inter­operabilitet på tværs af lande. Planen er at opbygge nationale økosystemer og teste inter­operabilitet i 2026, før der senere arbejdes videre mod samspil mellem NREN- og myndigheds­verdenen.

Kort fortalt er en digital tegnebog en applikation hvor brugeren kan modtage, opbevare og senere fremvise digitale beviser om sig selv. Hvor klassisk identitets­føderation typisk udveksler bruger­oplysninger mellem en bruger­organisation og en tjeneste i selve login­øjeblikket, vender wallet-modellen strømmen lidt om: Brugeren får sine credentials (akkreditiver) udstedt af en troværdig kilde – for eksempel en uddannelses­institution – og kan derefter selv præsentere dem for en relevant modtager når der er behov for det. I wallet-sproget taler man typisk om en issuer, som udsteder beviset; en holder, som opbevarer det i sin wallet; og en verifier, som kontrollerer dets ægthed og gyldighed. Det svarer godt til den retning som også beskrives i de europæiske og danske wallet-initiativer, hvor tegne­bogen både skal kunne rumme identitets­oplysninger og andre verificer­bare digitale beviser.

For WAYF handler arbejdet konkret om at udvikle et issuer-interface til føderationens proxy-infrastruktur. Tanken er at WAYF på den måde kan sætte sine bruger­organisationer i stand til at udstede wallet credentials til deres brugere uden at hver institution selv behøver bygge hele udstedelses­infrastrukturen fra bunden. I første omgang vil det være naturligt at tage udgangspunkt i de oplysninger der allerede i dag indgår i føderationens login­billetter – navn, institution, tilknytning, rolle og lignende – og mappe dem forholdsvis direkte over i akkreditiver, som kan lægges i brugerens digitale tegnebog.

Det vil i praksis gøre WAYF til en slags “issuance as a service”-leverandør for sektoren. For institutionerne kan det være en måde at komme i gang med wallets på uden at skulle løfte hele kompleksiteten alene, og for brugerne kan det være et skridt mod en mere bruger­centreret model, hvor man i højere grad selv råder over sine verificerbare oplysninger. På længere sigt rummer modellen også mulighed for at udstede andre typer akkreditiver end de relativt “små” bruger­oplysninger som i dag udveksles i føderationen – eksempelvis studie­relaterede beviser, medlemskaber, ansættelses­beviser eller andre institutions­forankrede credentials.

Netop uddannelses- og forsknings­sektoren er oplagt som testområde. Wallets kan på sigt bruges til alt fra digitale studie­kort og dokumentation af studie­status til udveksling af uddannelses­beviser, tilknytning til forsknings­samarbejder og adgang til tjenester hvor det ikke nødvendigvis er hele bruger­profilen, men kun ét bestemt verificerbart forhold, der skal dokumenteres – såkaldt selective disclosure (“delvis afsløring”). WAYFs medvirken i dewas pilot pegede allerede den vej: afsæt i enkle digitale studiekort og retning mod eksamens­relaterede og EU-verificerbare beviser.

Udviklingen i sektoren foregår samtidig med at den offentlige danske wallet-infrastruktur er ved at tage form. Digitaliserings­styrelsen arbejder med AltID som Danmarks nationale digitale identitets­tegnebog, som forventes lanceret i 2026. De første beviser bliver et legitimations­kort og et alders­bevis; men modellen er tænkt til gradvist at rumme langt flere typer beviser og til på sigt at kunne bruges i hele EU. Det sker som led i eIDAS2, som pålægger hvert EU-/EØS-land at stille mindst én digital identitets­tegnebog til rådighed for sine borgere.

For WAYF er pointen imidlertid ikke blot at følge en politisk trend, men at sikre at forsknings- og uddannelses­verdenens behov bliver tænkt ind i den nye wallet-virkelighed. Her er inter­operabilitet afgørende: Akkreditiver skal kunne bruges på tværs af institutioner, sektorer og helst også lande­grænser. Derfor giver det god mening at arbejdet sker i nordisk regi, hvor fælles use cases og fælles tekniske greb kan gøre det lettere at skabe løsninger der både passer til sektoren og kan spille sammen med de bredere nationale og europæiske økosystemer.

Om wallets i sidste ende bliver et supplement til den klassiske identitets­føderation eller en mere grund­læggende ny bygge­sten i sektoren, er endnu for tidligt at sige. Men med det nordiske samarbejde og udviklingen af issuer-understøttelse i WAYF bevæger teknologien sig et skridt nærmere fra eksperiment til praktisk infrastruktur.