Af Mikkel Hald, 11/04/18
WAYFs websted var kortvarigt utilgængeligt her til formiddag. Der bliver en kort afbrydelse igen kl. 13.
Den firewall som beskytter alle DeiCs websteder, herunder www.wayf.dk, mistede forbindelsen til resten af nettet omkring kl. 10.27. Der er nu lavet en midlertidig løsning på problemet.
For at sikre stabiliteten bedst muligt vil DeiC i et ekstraordinært servicevindue i eftermiddag kl. 13.00 udføre en permanent løsning på problemet. Servicevinduet vil igen medføre en kortvarig afbrydelse af forbindelsen til alle websteder. Varigheden forventes højst at blive to minutter.
Nedbruddet havde ingen indflydelse på WAYF-tjenesten, som heller ikke bliver berørt af ændringen kl. 13.