Af Mikkel Hald, 01/04/22
Som den femte danske brugerorganisation har Københavns Universitet nu erklæret at det opfylder kravene i SIRTFI, en protokol for håndtering af sikkerhedshændelser i identitetsføderationer. Folk med KU-brugerkonti har derfor nu adgang til at identificere sig som sådanne over for tjenesteudbydere – fx schweiziske CERN – som kun accepterer fødererede logins fra organisationer som overholder SIRTFI.
Tidligere har DTU, SDU, CBS og AU implementeret SIRTFI og erklæret sig for compliant. Organisationernes SIRTFI-overholdelse fremgår af de metadata som WAYF publicerer for dem i eduGAIN. På sitet for PHPh kan man (ved at tilvælge Sirtfi-filteret) få en oversigt over hvem der hhv. kræver og understøtter SIRTFI.